I de fleste amerikanske delstater er dommerne direkte valgt og i 38 stater bliver højesteretsdommerne også valgt. Det er i øvrigt et fænomen som bliver behandlet af John Grisham, mest kendt som forfatter af Pelikannotatet, i sin bog The Appeal, hvor en stor virksomhed får held til at manipulere et højesteretsvalg og dermed vinder sin sag.

En valgkamp er ofte ret dyr og der er i de fleste stater ingen offentlig finansiering til disse valgkampe. Dommerne bliver derfor nødt til at søge støtte fra private donorer, der ofte er virksomheder og interesseorganisationer som ofte har sager for højesteret. Problemet gøres værre af at det i de fleste tilfælde er den enkelte dommer selv der afgør om han eller hun er inhabil og skal trække sig fra behandlingen af en sag. I et common law-retssystem går dommerens indflydelse selvfølgelig længere end den enkelte sag, idet offentliggjorte domme udgør en del af lovgrundlaget for fremtidige sager.

I dommen i dag fastslår den føderale Højesteret så, med stemmerne 5 mod 4, at den pågældende dommer i West Virginia, Brent D. Benjamin, burde have trukket sig fra behandlingen af sagen. Han modtog nemlig 3 millioner dollars til sin valgkamp fra Don L. Blankenship, direktør for A.T. Massey Coal Co.

Læs mere fra sagen fra SCOTUSblog og lidt baggrund i SCOTUSwiki. New York Times har en kort notits om sagen af David Stout, men der burde komme en længere artikel i aften af Times’s højesteretskorrespondent Adam Liptak.