Cirka 39 minutter inde i præsident Obama’s Cairo-tale kom der et tilråb fra salen. Det er svært at høre hvad der blev råbt. Men præsidenten svarede “Thank you!”. At sige tak kan være en sikker strategi når man ikke forstår hvad der bliver sagt, men det virkede faktisk til at han forstod det. Ved flere gennemlytninger er jeg stadig ikke sikker. Men jeg kan gætte på hvad det var hvorfor der var grund til at takke.

Måske blev der råbt “Lincoln!” Det er sandsynligt, da råbet kom efter en passage hvor Obama parafraserede Abraham Lincoln’s Gettysburg Address (1863) hvor demokrati så berømt kondenceres til Government of the people, by the people, for the people. I fald ‘Lincoln’ var råbet, passer det også godt med tidligere sammenlininger med USA’s 16. præsident som, skønt han var Republikaner, også kom fra Illinois, var arg modstander af slaveriet og uddannede sig som jurist. Ved nærmere lytning lyder det dog ikke som om der bliver råbt Lincoln – det lyder noget længere. Og Lincoln ville heller ikke være en oplagt sammenligning for denne tale som handlede om USA’s forhold til muslimer verden over.

Måske blev der råbt “John Rawls”. Det er faktisk en mulighed. Talen fandt sted på et universitet og John Rawls der, lige som Obama, har været tilknyttet Harvard University er en af USA’s mest kendte filosoffer. En filosof som enhver studerende i socialvidenskaberne har på pensum. Rawls’ skriverier fokuserer på det proceduralt retfærdige demokrati. Altså ikke på hvad det gode liv er – men på hvordan beslutninger tages på en retfærdig måde. Dette indeholder nødvendigheden af at sætte egne særinteresser til side samt foretage valg til fordel for statens civic unity. Dette kunne passe som svar på Obama’s passage om at demokrati, hvorend det forsøges, kræver mere end at proppe papir i boxe. Det kræver et særligt sindelag! Rawls’, som døde i 2002, fokuserede desuden i høj grad på religionens position i den offentlige debat. Han krævede, at religiøse argumenter skulle oversættes til public reason som andre berørte borgere ville have en rimelig grund til at kunne acceptere – for at en demokratisk debat kunne fungere. Altså også en relevant pointe i et politisk miljø hvor Koranens diktat, eller i hvert fald myten om det, ofte benyttes som argument for politiske beslutninger. At en studerende skulle råbe ‘John Rawls’ og Obama sige tak, er altså ikke umuligt. Men er vi virkelig ude i et sådant akademisk ridt? Skal vi ikke gætte tættere på realpolitik?

Mit tredje og sidste bud er tættere på realpolitik – men samtidigt meget langt ude. Det lyder virkelig som om der bliver råbt “Ron Paul”. Hvis det er tilfældet er Obama’s tak, nok et udtryk for ikke at have forstået hvad der bliver sagt. Ron Paul er en legendarisk libertariansk kongressmand fra Texas. Han stillede selv op til præsidentvalget i 2008 på en neo-Reagan agenda om at begrænse Washington’s magt. I disse tider hvor Obama gør hvad han kan for at kapitalisere på finanskrisen er ’Ron Paul’ i beste fald en stærkt ironisk kompliment. På den anden side lader Obama også enkelte firmaer gå konkurs (senest General Motors). Men er det sandsynligt, at en tilhører var så subtil at råbe ‘Ron Paul’ midt i en tale om religion og politik, Israel og Palestina, tidligere udenrigspolitiske genstridigheder og ønsket om en ny start på med muslimske verden? Nej, det er det vist ikke. Men det er nu en gang hvad det lyder mest som om.

Bud på det sande tilråb modtages med tak!