Arkiv for juli 2009

Sotomayor-høringerne

| Ingen kommentarer | Ingen TrackBack

Steffen og jeg er begge i Washington lige nu, men vi havde bedre ting at gøre end at stå i kø i mange timer for at komme ind til Sonia Sotomayors høringer i Senatets Retsudvalg lige nu. Jeg har set highlights-klip og vurder personligt at der ikke er sket noget som er værd at skrive hjem om. Så tag til Talking Points Memo eller Slate for at få alle detaljerne.

Jeg kom til at sige i sidste uges podcast at Al Franken blev indsat som senator i går. Det er faktisk i dag, klokken 12 lokal tid eller kl 18 dansk tid.

De Forenede Staters Senatorer bliver normalt indsat i grupper af 4, men så vidt jeg ved er Franken den eneste senator der bliver indsat i dag. Han bliver indsat af Vicepræsident Joe Biden, der også er præsident for Senatet, og bliver blandt andet ledsaget af Minnesotas seniorsenator Amy Klobuchar. Han kommer til at tage den samme ed der bruges for de fleste amerikanske embedsmænd, pånær selve præsidenten, hvor han blandt andet skal sværge at han vil forsvare forfatningen, “against all enemies, foreign and domestic,” som det hedder.

Efter den officielle indsættelse vil der være en iscenesat indsættelse udenfor Senatssalen hvor han skal løfte sin højre hånd og have sin venstre hånd på en bibel. Planen er at han skal bruge Paul Wellstones familiebibel. Paul Wellstone er en legendarisk DFL-senator fra Minnesota som døde i et flystyrt i 2002, 11 dage før hans tredje valg til Senatet.

Rettelse: Al Franken er lige blevet indsat og har netop underskrevet Senatets protokol. Han holdt faktisk Wellstone-bibelen i sin venstre hånd mens han afsagde eden. Han blev eskorteret op til talerstolen af senator Amy Klobuchar og tidligere senator og præsidentkandidat fra Minnesota, Walter Mondale.

Opdatering: På indstilling af majoritetslederen Harry Reid har Senatet lige vedtaget en resolution der indsætter ham på Retsudvalget, der om 6 dage skal holde høringer for Sonya Sotomayor, og Sundhedsudvalget.

The Boston Globes hjemmeside har en weblog, The Big Picture, hvor man kan nyde billeder fra nyhedsbureauer og fotografer i meget høj kvalitet og opløsning. Lige nu har de en serie på 38 fotografier fra Barack Obamas første 167 dage i præsidentembedet. Se min personlige favorit.

The Best and the Brightest

| 1 kommentar | Ingen TrackBack

402px-RobertMcNamara55.jpgRobert McNamara døde i dag, den 6. juli 2009. Han er værd at skrive om af flere grunde. Alene det faktum at han var direktør for Ford Motor Company og dernæst forsvarsminister under Kennedy ville være nok til at skrive lange biografier. Dette indlæg skal dog handle mere om hans stil end om hans titler. For hvad bragte McNamara til amerikansk politik? Hvad symboliserede han?

Robert the “WizKid” havde hovedet skruet godt på og kom da også på Harvard University hvor uddannelsen tillod ham en hurtig opstigning i samfundet. Ligesom Obama har ønsket det i dag—understregede Kennedy at statsadministrationen skulle bugne af det klogeste hoveder og her blev McNamara ikon på unge håbefulde talenter fra Amerikas fineste universiteter også kendt som “the best and the brightest.” McNamara blev simpelthen head huntet til forsvarsminister.

Med sig fra Ford bragte han en mængde virksomhedsmetoder og indførte dem i driften af statens udenrigspolitik. Når McNamara ønskede sig tal fra fronten i Vietnam (fra den berygtede general LeMay) var det ofte i form af brøker: “Hvor mange slår vi af ihjel af dem pr. dem af os?”, “Hvor mange bomber per dag vil det kræve at bringe en bestemt by i knæ?” “Og hvilken procentdel af vores bombetogter bliver afbrudt af ‘andre årsager end defekt’—altså fordi piloten nok var blevet bange og havde brug for en opsang?”

Disse eksempler er jo hyber rationelle. Og logiske. Men mange fandt McNamaras tilgang til politik anderledes end tidligere tiders statsmandsskab. Det gode gamle faderlige lederskab pr. intuition og værdier blev udskiftet med kuglerammen. Det faldt flere for brystet—for hvad behøver vi så politikere til? Når blot vi kan indsætte nogle regnedrenge som optimerer hvad optimeres kan?

I sine glansår hos Ford samt som forsvarsminister var der bestemt en arrogant regnedrengsattitude at finde hos McNamara. Han var jo klogere! Han vidste jo bedre! Tæl selv! Men som man kan se i filmen “The Fog of War” var manden ikke uden følelser. Særligt mordet på Kennedy (både John og og Robert) gjorde stort indtryk på ham og han vedkender sig da også at bombe-algebra ikke alene kunne erstatte USAs udenrigspolitik. Som gammel mand lod han kort sagt pendulet svinge tilbage mod en politikform som handler om fornemmelse for hvad der er det rigtige snarere end bevis for hvad der er det mest effektive.

Hvad der fik ham til at ændre fokus var sandsynligvis hans livslange optagethed af Cubakrisen som han til sin død lod sig hjemsøge af. I Cubakrisen var oddsene for en atomkrig “between 1 and 3–and even.” At verdens undergang på den måde var overladt til tilfældigheder var hård kost for McNamara—og det tog tid for ham at erkende at politik i høj grad hviler på tilfældighededer. Også den vigtigste af den vigtigste politik—nemlig udenrigspolitiken. McNamara var heldig i Cubakrisen. Og vi med ham. Æret være hans minde!

Tilføjelse af redaktøren: Efter han gik af som forsvarsminister, blev han direktør for Verdensbanken. Tyler Cowen har skrevet kort om hans indflydelse på Verdensbanken og banken har selv et overblik over hans arv der.

1776

| Ingen kommentarer | Ingen TrackBack

Steffen er på Roskilde Festival og jeg er i gang med at flytte, så ingen af os har fået tid til at skrive et ordentligt indlæg i anledningen af USA’s uafhængighedsdag, den 4. juli. (Jeg ved godt hvad der står i datoen på dette indlæg, men det er stadig 4. juli her i New York.)

Jeg vil i stedet blot henvise læseren til to tekster der i hvert fald er hver at læse. Den første er selve Uafhængighedserklæringen. Thomas Jeffersons tekst er ufattelig smuk og velskrevet, men det er også slående hvor godt den passer ind i sammenhængen af en engelsk tradition for en begrænset regeringsmagt og individuelle rettigheder, og den bredere engelske historiske sammenhæng med Magna Carta, den Engelske Borgerkrig og Bill of Rights.

That to secure these Rights, Governments are instituted among Men, deriving their just Powers from the Consent of the Governed, that whenever any Form of Government becomes destructive of these Ends, it is the Right of the People to alter or abolish it, and to institute a new Government, laying its Foundation on such Principles, and organizing its Powers in such Form, as to them shall seem most likely to effect their Safety and Happiness.

He has refused his Assent to Laws, the most wholesome and necessary for the public Good.

He has refused for a long Time, after such Dissolutions, to cause others to be elected; whereby the Legislative Powers, incapable of Annihilation, have returned to the People at large for their exercise; the State remaining in the mean time exposed to all the Dangers of Invasion from without, and Convulsions within.

He has kept among us, in Times of Peace, Standing Armies, without the consent of our Legislature.

Nor have we been wanting in Attentions to our British Brethren. We have warned them from Time to Time of Attempts by their Legislature to extend an unwarrantable Jurisdiction over us. We have reminded them of the Circumstances of our Emigration and Settlement here. We have appealed to their native Justice and Magnanimity, and we have conjured them by the Ties of our common Kindred to disavow these Usurpations, which, would inevitably interrupt our Connections and Correspondence. They too have been deaf to the Voice of Justice and of Consanguinity. We must, therefore, acquiesce in the Necessity, which denounces our Separation, and hold them, as we hold the rest of Mankind, Enemies in War, in Peace, Friends.

Det er altsammen ting en englænder burde kunne nikke genkendende til. Hvis du ikke kan, så begynd her.

Den anden bog er David McCulloughs udmærkede 1776. Man skal ikke glemme at revolutionen langt fra var overstået med erklæringen den 4. juli 1776. Det var også nødvendigt at udkæmpe en lang og blodig krig hvor den unge nation flere gange var tæt på at tabe til briterne. Washington overtog kommandoen over sine tropper på Cambridge Common den 3. juli 1775 og fra den dag gik begivenhederne hurtigt. McCullough fokuserer på året 1776 og de slag, blandt andet tilbagetrækningen over Delaware-floden og slagene ved Trenton og Princeton, der sikrede at den amerikanske hær kunne kæmpe endnu et år.

Steffen er på Roskilde Festival, men det forhindrer os ikke i at optage en podcast. Vi snakker kort om Al Frankens endelige indsættelse i Senatet, Ricci-dommen der måske, måske ikke betyder noget for Sonya Sotomayors bekræftelse, og endelig lidt underholdning om South Carolina-guvernøren Mark Sanford og bøsseægteskab.

Download MP3

En præcisering om filibuster i Senatet og Regel 22: I dag er cloture-reglen udformes således at Senatet normalt kan fortsætte med andre aktiviteter under en filibuster, og det kræves normalt ikke at senatorer rent faktisk taler uafbrudt i senatssalen. Det er derfor lettere at gennemføre en filibuster mod et bestemt lovforslag.