Kategorien Jura

Sotomayor-høringerne

| Ingen kommentarer | Ingen TrackBack

Steffen og jeg er begge i Washington lige nu, men vi havde bedre ting at gøre end at stå i kø i mange timer for at komme ind til Sonia Sotomayors høringer i Senatets Retsudvalg lige nu. Jeg har set highlights-klip og vurder personligt at der ikke er sket noget som er værd at skrive hjem om. Så tag til Talking Points Memo eller Slate for at få alle detaljerne.

Steffen er på Roskilde Festival, men det forhindrer os ikke i at optage en podcast. Vi snakker kort om Al Frankens endelige indsættelse i Senatet, Ricci-dommen der måske, måske ikke betyder noget for Sonya Sotomayors bekræftelse, og endelig lidt underholdning om South Carolina-guvernøren Mark Sanford og bøsseægteskab.

Download MP3

En præcisering om filibuster i Senatet og Regel 22: I dag er cloture-reglen udformes således at Senatet normalt kan fortsætte med andre aktiviteter under en filibuster, og det kræves normalt ikke at senatorer rent faktisk taler uafbrudt i senatssalen. Det er derfor lettere at gennemføre en filibuster mod et bestemt lovforslag.

Højesteret i Minnesota har at Al Franken modtog det højeste antal gyldige stemmer ved senatsvalget i november og derfor har ret til at blive senator. Steffen har tidligere bekendt sig om Franken.

Det næste spørgsmål er hvorvidt Norm Coleman vil appellere dommen til USA’s Højesteret og om den republikanske guvernør Tim Pawlenty vil udstede det certifikat Franken behøver for at indtage sit sæde i Senatet. Der er en vis sandsynlighed for at Pawlenty vil nægte at skrive under hvis sagen bliver appelleret, men ved føderale valg er det normalt at senatorer og repræsentanter bliver indsat midlertidigt før alle appelmuligheder er udtømt.

Opdatering: Dommen kan læses her. Læs mere hos Rick Hasen og Lyle Denniston.

Opdatering 2: Norm Coleman har nu erkendt nederlaget. Guvernør Pawlenty har endnu ikke udtalt sig, men det er nu næsten 100 procent sikkert at Al Franken bliver Senator Nummer 100 og dermed giver demokraterne 60 stemmer i Senatet. Det er tilstrækkeligt til at stoppe debat og afværge en filibuster, fx på en kommende sundhedsreform eller klimalovgivning. Hvis man da ellers kan få alle demokraterne til at stemme for, hvilket kan være svært med senatorer som Ben Nelson og Arlen Specter.

Al Franken kommer til at beklæde et sæde (gruppe 2) i Senatet hvor blandt andet Hubert Humphrey, Walter Mondale og Paul Wellstone tidligere har siddet. Han bliver senator nummer 27 i rækkefølgen og bliver den 24. mand der beklæder sædet. Minnesota blev en stat den 11. maj 1858 og dens første to senatorer blev indsat samme dag.

Opdatering 3: Tim Pawlenty har skrevet under! Der er nu intet til hinder for at Al Franken kan blive indsat som senator. I princippet kunne republikanerne i Senatet forsøge at blokere for indsættelsen, men det virker højst usandsynligt nu.

Al Franken certifikat

Det lykkedes ikke for republikanerne at få udsat høringerne til 2011, så de er nu blevet sat til den 13. juli. Det skal nok blive sjovt.

Den bærbare jeg har brugt de sidste 3 år er desværre død nu, så min Sotomayor linkdump må vente til i morgen.

Chrysler-salget fortsætter

| Ingen kommentarer | Ingen TrackBack
Som vi nævnte i vores podcast var der en mulighed for at USA’s Højesteret ville stoppe salget af Chrysler til det new New CarCo Acquisition LLC, der kommer til at blive ejet af de amerikanske og canadiske regeringer, Fiat og fagforeningen UAW. Dommer Ruth Bader Ginsburg udsatte salget i går så retten kunne vurdere sagen, og i dag har retten altså nægtet at stoppe salget i en kendelse på 2 sider.

Retten har alene besluttet at sagsøgerne, hovedsageligt tre offentlige pensionsfonde i staten Indiana, ikke har løftet den betydelige bevisbyrde der er for at kunne stoppe et salg hvis udsættelse potentielt kan forhindre at salget i sidste ende kan blive gennemført eller i hvert fald destruere meget af virksomhedens værdi. De har stadig mulighed for at appellere afgørelsen fra appelretten, men fordi salget til det nye Chrysler vil få det gamle Chrysler til at ophøre, er der stor risiko for at sagen nu er “moot”, altså ligegyldig, og vil blive afvist som sådan.

Vores yndlings konkursretsprofessor, Stephen Lubben, har et nyt indlæg på Credit Slips om hvorvidt reglen om absolut prioritet er brudt her. Han understreger igen at den værdi fagforeningen får ikke stammer fra konkursboet i Chrysler, men påpeger også at absolut prioritet bliver overtrådt i et eller andet omfang i næsten alle Chapter 11-sager. Det eneste der kan anfægtes er om prisen der betales for det gamle Chrysler, de 2 milliarder dollars som vil gå til de sikrede kreditorer, er lavere end konkursboets værdi, og det vil være meget svært at bevise.
USA’s Højesteret havde en samling i morges, hvor der blev offentliggjort domme i fem sager, blandt andet hvorvidt Irak kan sagsøges i amerikanske domstole for krav fra Saddam Husseins regime (nej), men en af de vigtigste domme er i sagen Caperton v. A. T. Massey Coal, Inc., et al., en sag fra West Virginia. Slate har tidligere skrevet om sagen.

I de fleste amerikanske delstater er dommerne direkte valgt og i 38 stater bliver højesteretsdommerne også valgt. Det er i øvrigt et fænomen som bliver behandlet af John Grisham, mest kendt som forfatter af Pelikannotatet, i sin bog The Appeal, hvor en stor virksomhed får held til at manipulere et højesteretsvalg og dermed vinder sin sag.

En valgkamp er ofte ret dyr og der er i de fleste stater ingen offentlig finansiering til disse valgkampe. Dommerne bliver derfor nødt til at søge støtte fra private donorer, der ofte er virksomheder og interesseorganisationer som ofte har sager for højesteret. Problemet gøres værre af at det i de fleste tilfælde er den enkelte dommer selv der afgør om han eller hun er inhabil og skal trække sig fra behandlingen af en sag. I et common law-retssystem går dommerens indflydelse selvfølgelig længere end den enkelte sag, idet offentliggjorte domme udgør en del af lovgrundlaget for fremtidige sager.

I dommen i dag fastslår den føderale Højesteret så, med stemmerne 5 mod 4, at den pågældende dommer i West Virginia, Brent D. Benjamin, burde have trukket sig fra behandlingen af sagen. Han modtog nemlig 3 millioner dollars til sin valgkamp fra Don L. Blankenship, direktør for A.T. Massey Coal Co.

Læs mere fra sagen fra SCOTUSblog og lidt baggrund i SCOTUSwiki. New York Times har en kort notits om sagen af David Stout, men der burde komme en længere artikel i aften af Times’s højesteretskorrespondent Adam Liptak.

Ugen der gak

| Ingen kommentarer | Ingen TrackBack
Jeg har selvfølgelig også rigtig mange links om udnævnelsen af Sonia Sotomayor til Højesteret. De kommer i et separat indlæg. 
Alle der er interseserede i borgerrettigheder og især valgret og fordelingen af mandater bør læse dette indlæg fra Eric Rauchway, som er historiker ved University of California, Davis, og blogger på The Edge of the American West. Det handler om en sag som Sonia Sotomayor deltog i som appeldommer.

Da den amerikanske forfatning blev skrevet, blev det besluttet at fordele posterne i Repræsentanternes Hus efter delstaternes befolkninger, eller rettere antallet af “frie personer”, tillagt tre-femtedele af alle “andre personer”, det vil sige slaver. Det var et frygteligt udemokratisk system hvor de sydlige slavestaters indflydelse på føderalt niveau blev forstærket af borgere som ikke kunne stemme.

Den moderne version af “three-fifthsism”, som Rauchway kalder det, er illustreret i sagen Muntaqim v. Coombe, hvor Muntaqim tabte. Jalil Abdul Muntaqim er dømt for modet på en politimand. Fordi han er dømt for kriminalitet, kan han ikke stemme. Han sidder i et fængsel i New York, og fordi alle nye fængsler i New York de sidste 30 år er bygget i upstate New York, altså det geografisk store område nord for New York City og Westchester County, tæller han som indbygger i dette forholdsvis konservative område. Omvendt tæller han ikke med i befolkningsstatistikkerne i New York City, hvor der er langt flere sorte og latinoer.

Dermed er han med til at øge upstate-indbyggernes politiske indflydelse, men har ikke selv mulighed for at udøve den indflydelse, altså en slags moderne “three-fifthsism”. Heldigvis findes der føderale love til at forhindre at delstaterne kan udarbejde regler der fjerner eller udvander en persons stemmeret på baggrund af race eller hudfarve, nemlig Valgretsloven fra 1965. Loven blev revideret i 1982 så den også forbød enhver regel der har som resultat at borgere får frataget deres stemmeret på baggrund af race eller hudfarve, selv hvis det ikke er et udtalt mål.

Desværre var appelretten ikke enige med Sotomayor, og sagen endte med at et nyt panel besluttede at afvise Muntaqims appel. Det er derfor stadig sådan at fanger i upstate New York tæller med i disse områders befolkningstal når der skal fordeles pladser i den lovgivende forsamling i Albany og i Repræsentanternes Hus.

Sammenhæng er tyranni

| Ingen kommentarer | Ingen TrackBack

Pro-Sotomayor reklame på tv

| Ingen kommentarer | Ingen TrackBack

Dette er den første tv-reklame om Sotomayor-udnævnelsen som jeg har set. (Steffen ser meget mere politisk kabel-tv end mig og har sikkert en lang liste over dem.)